ŠKODA Skive

Ny OCTAVIA bliver fejret med premieredage

Den nye OCTAVIA står klar hos ŠKODA-forhandlere over hele landet. Priserne starter ved 224.000 kr. for ŠKODAs populære familiebil, som sætter ny standard for rummelighed i sin klasse. Tilmed kan de hurtige stadig nå at få en OCTAVIA First Edition med en besparelse på 10.000 kr.

Der er kommet en ekstra god grund til at besøge sin ŠKODA-forhandler i den kommende tid. Den nye OCTAVIA står nu som spydspids i showroomet og er desuden køreklar til prøveture på de lokale veje. OCTAVIA er en af danskernes foretrukne familiebiler, og for at undgå, at præsentationen af den nye model samler mange mennesker på samme tid og sted, er den traditionelle weekend med danmarkspremiere erstattet af premieredage over flere uger. Altså er der god tid til at prøve den nye OCTAVIA i ro og mag. Desuden kan man på forhånd booke sin prøvetur på forhandlerens hjemmeside eller på skoda.dk, hvis man ønsker det.

Hvad er det så, man møder, når man kommer hos sin ŠKODA-forhandler for at opleve den nye OCTAVIA? Det første, man lægger mærke til, er ŠKODAs nyeste design, der udmønter sig i en smuk coupé – deraf navnet OCTAVIA Coupé – og en elegant stationcar i form af OCTAVIA Combi. Sidstnævnte har tilmed klassens største bagerum, som rummer hele 640 liter og 1.700 liter, når bagsædet bliver lagt ned.

Alle de nye assistentsystemer
Samtidig har OCTAVIA den seneste generation af sikkerhedsassistentsystemer. Enten som standard eller tilvalg. Det gælder f.eks. Exit Warning, der advarer føreren, hvis vedkommende er ved at åbne sidedøren, så en cyklist eller en bil kører ind i den. Og Predictive Cruise Control, som er en videreudvikling af den adaptive fartpilot, og som bruger billeder fra kameraet i forruden og data fra navigationsanlægget til at holde øje med sving og fartgrænser og tilpasser på forhånd farten derefter. Af andre nyheder kan nævnes muligheden for særligt ergonomiske forsæder med massagefunktion og kølig luft samt et head-up-display, hvor informationer som hastighed, navigation og genkendelse af trafikskilte vises på forruden i førerens synsfelt.

Masser af standardudstyr
Mulighederne er mange, men allerede med standardudstyret i ACTIVE er man godt på vej. Til priser fra 224.000 kr. for en OCTAVIA Coupé 1.0 TSI 110 hk ACTIVE får man bl.a. frontassistent med fodgængerbeskyttelse, 9 airbags, lane assist, LED-lygter for og bag, KESSY Go – nøglefri start/stop, aircodition samt et infotainmentanlæg med 8,25” skærm, DAB+ og Apple CarPlay.

Går man et udstyrsniveau op til Ambition, får man desuden bl.a. 16” Twister-alufælge, 2-eget multifunktionsrat, 2-zonet klimaanlæg og trådløs Apple CarPlay til priser fra 234.000 kr. for en OCTAVIA Coupé 1.0 TSI 110 hk Ambition.

Sidst, men ikke mindst er der også et Style-udstyrsniveau med ektra lækkert udstyr. Det drejer sig om f.eks. 17” Rotare-alufælge, Columbus-navigationssystem med 10” skærm, digitalt cockpit, adaptiv fartpilot, fjernlysassistent, LED-baglygter med dynamisk blinklys, 3-zonet klimaanlæg, bakkamera, Ambiente-LED-belysning i kabinen og KESSY – nøglefri betjening. Der starter priserne ved 289.000 kr. for en OCTAVIA Coupé 1.5 TSI ACT 150 hk Style.

10.000 kr. at spare med First Edition
Merprisen for den ekstra rummelige Combi er 15.000 kr., men nok så interessant kan man – hvis man er hurtig – stadig nå at få en OCTAVIA First Edition, hvor man sparer 10.000 kr. i forhold til den vejledende udsalgspris. Det gælder alle tilgængelige motorvarianter og udstyrsniveuer undtagen Active-udstyrsniveauet. Således kan man få f.eks. OCTAVIA Coupé 1.0 TSI 110 hk Ambition First Edition til samme pris – 224.000 kr. – som OCTAVIA Coupé 1.0 TSI 110 hk ACTIVE. Tilbuddet gælder dog kun de første 1.000 solgte biler – eller til og med september – så man bør ikke vente for længe med at komme til premieredage hos sin lokale ŠKODA-forhandler.

Se alle OCTAVIA-modeller og priser på skoda.dk


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk